Jeg har tegnet og malet hele mit liv.

Minder og oplevelser formes ofte som billeder i min hukommelse. I min tilgang til maleriet skildrer jeg disse oplevelser af  naturen, minder fra rejser og samvær med andre mennesker.

 I mit maleri vender jeg ofte tilbage til vandet og havet.  Jeg vil udtrykke de forskellige kræfter der udspiller sig her. Det samme motiv kan den ene dag virke faretruende med storm, store bølger og mørke himmelfarver. Den næste dag kan der opleves lyse transparente farver og lysspil det klare vand. 

 

 Ved udstilling i galleri Partzerre skrev Galleriejer Steen Marborg:

Bertas billeder bringer noget drømmende og eksotisk med sig i både form og motiver. De passer godt til den mørke vintertid, vi står overfor. Jeg tror, at mange Soranere her vil finde et åndehul i den kommende måned".

 

Jeg har været et år på "Billedskolen" i København og haft flere kortere ophold på Holbæk Kunsthøjskole.  

Jeg er medlem af kunstnergruppen 12 Soranere.

Jeg har udstillet i flere kunstforeninger, kommuner og mindre gallerier.

 

Berta Bak

Priorgade 9a 2.sal

4180 Sorø.

Tlf. 30256560

bertabak@hotmail.com